Red Barnet Holbæk

Poul Erik Bech fonden støtter frivillige foreninger, som gør en forskel for andre. Red Barnet Holbæk er et godt eksempel herpå. Foreningen arbejder året rundt for at skabe bedre vilkår for børn og unge ved at opbygge et tæt fællesskab og planlægge arrangementer, der har børnene i fokus.

Donationen skal bruges til finansiering af forplejning til udsatte familier og børn på efterårslejren, der afholdes på Musholm Bugt Feriecenter. Ved afholdelse af efterårslejren, der forløber på 4 dage, vil udsatte familier og børn få adgang til en række oplevelser, som ligger uden for deres normale rækkevidde. Ligeledes vil de få mulighed for at opbygge tætte relationer med andre familier, som står i en lignende situation.

Modtager: Red Barnet Holbæk
Støttebeløb: 25.000 kr.
Sted: Danmark
År: 2022
Website: https://redbarnet.dk/vaer-med/lokalforeninger/holbaek-lokalforening/