Mødrehjælpen Helsingør

EDC Poul Erik Bech Fonden støtter frivillige foreninger, som gør en forskel for andre. Mødrehjælpen Helsingør er et godt eksempel herpå. Foreningen har siden 2018 arrangeret sommeraktiviteter for sårbare børnefamilier i lokalområdet, og gentager succesen igen i år. Formålet med aktiviteterne i 2024 er at give familierne gode oplevelser i naturen, ved stranden og skoven samt Zoologisk Have og Bakken.

Med en donation på 15.000 kr. vil EDC Poul Erik Bech Fonden gerne påskønne foreningens store frivillige arbejde og bidrage til foreningens mission om at sætte børnene i fokus og sørge for, at de får en god oplevelse sammen med deres forældre og andre familier.

Pressemeddelelse:

Mødrehjælpen Helsingør modtager donation på 15.000 kr. til sommeraktiviteter for udsatte børnefamilier

Som vejret bliver varmere, og dagene bliver lysere, nærmer sommerferien sig lige rundt om hjørnet. Sommerferien er for de fleste børn en sjov tid med en masse udflugter, arrangementer og ferier. Men det er desværre ikke alle, som er lige heldige at have sådan en sommerferie. For mange udsatte børnefamilier kan disse udflugter og aktiviteter være svære at finansiere. Mødrehjælpen Helsingør er en frivillig lokalforening, der er sat i verden for at støtte og lave spændende aktiviteter for mødre, fædre og børnefamilier i lokalområdet. Foreningen har netop modtaget en donation på 15.000 kr. fra EDC Poul Erik Bech Fonden.

Siden 2018 har Mødrehjælpen Helsingør arrangeret sommeraktiviteter for sårbare børnefamilier i lokalområdet. Igen i år gentager de succesen ved at sætte børnene i fokus. Formålet med aktiviteterne i 2024 er at give familierne gode oplevelser i naturen ved strand og skov samt Zoologisk Have og Bakken. Udflugterne til naturen giver familierne mulighed for at opleve glæden ved at tage til stranden og i skoven sammen med andre familier. Udflugterne til forlystelser som Zoologisk Have og Bakken giver børnene oplevelser sammen med deres forældre, som de ellers ikke ville have haft råd til.

Hanne Plummer, frivillig i Mødrehjælpen Helsingør, udtaler:
”Turene skaber nye netværk blandt familierne, og giver børnene mulighed for at fortælle om deres sommerferie på lige fod med deres kammerater, når de vender tilbage i skolen eller institutionen efter ferien. Vi har før haft stor succes med at tilbyde både aktiviteter i naturen og i forlystelsesparker, og vi forventer, at i alt 90 personer vil deltage i aktiviteterne i 2024. For at kunne komme med på en tur til Zoologisk Have eller Bakken, skal man som familie først have deltaget i en af udflugterne til naturen. I forbindelse med de planlagte udflugter vil der i alt være knyttet 10 frivillige fra Mødrehjælpen Helsingør Lokalforening.

En del af det almindelige fællesskab

Overskuddet af salget i Mødrehjælpens butik i Helsingør går til lokalforeningens egne aktiviteter for børnefamilier i lokalområdet, og EDC Poul Erik Bech Fonden er særligt beærede over, at kunne bidrage til dette gode formål. Thomas Hempler Toxman og Søren Blom Hesselhede, partnere i EDC Poul Erik Bech Helsingør, stod for selve overrækkelsen af donationen.

Thomas Hempler Toxman, viser stor taknemmelig for foreningens flotte arbejde: ”EDC Poul Erik Bech Fonden støtter dem, der gør en forskel for andre, hvilket Mødrehjælpen Helsingør i høj grad lever op til. Foreningen sætter børnene i fokus og sørger for, at de får en god oplevelse sammen med deres forældre og andre familier. Disse udflugter både i naturen og til forlystelsesparker gør, at børnene føler sig som en del af det almindelige fællesskab, hvor de kan fortælle om, hvad de har oplevet i deres sommerferie ligesom børn fra ressourcestærke familier.”

Søren Blom, deler samme begejstring for foreningens arbejde og udtaler sig således: ”Det er et enormt stort stykke arbejde, som Mødrehjælpen Helsingør laver ikke kun i sommerferien, men også på daglig basis. Butikken sælger velholdt børnetøj, legetøj samt udstyr, og butikken er endda indrettet med et legehjørne, hvor børnene kan opholde sig mens forældrene køber tøj. Butiksoverskuddet går dels til aktiviteter for børnefamilier i sårbare i situationer i Helsingør, og dels til at styrke og støtte børnefamilier i hele landet via Mødrehjælpens rådgivningsarbejde. Vi er glade for at kunne støtte op om foreningen vigtige arbejde.”

Modtager: Mødrehjælpen Helsingør
Støttebeløb: 15.000 kr.
År: 2024
Website: https://moedrehjaelpen.dk/forside/kontakt/butikker/sjaelland-og-oerne/butik-helsingoer/