BROEN Danmark

Vi vælger at støtte BROEN Danmark igen, fordi de virkelig gør en stor forskel for børn og unge over hele landet. Når man taler med de frivillige i BROEN, er man ikke et sekund i tvivl om, at de har hjertet på rette sted. De engagerer sig og glæder sig, hver gang et barn får succes. Vi vil gerne støtte dem, der gør en forskel for børn, og her er BROEN Danmark et rigtig godt eksempel.

Ikke alle familier har økonomisk råderum til, at deres børn kan gå til sport og andre aktiviteter i fritiden. Her kommer BROEN Danmarks frivillige ildsjæle ind i billedet. De brænder hver især for at gøre en forskel for børnefamilier i lokalområdet, og de sætter en ære i at få børn til at blive en del af det lokale foreningsliv. Gennem BROEN får børnene støtte til kontingent og udstyr, så de kan være sammen med andre børn og unge og dyrke deres fritidsinteresser, som for eksempel sport, spejder og musik. Og det koster mange penge. I gennemsnit koster det 2.000 kr. pr. barn om året i støtte til kontingent og udstyr.

Donationerne fra Poul Erik Bech Fonden vil være med til at sikre en kontinuerlig hjælp til udsatte børn og unge. Det koster i snit 2.000 kr. pr barn om året i støtte, så med denne økonomiske håndsrækning kan vi hjælpe mange hundrede børn flere end tidligere. Vores frivillige over hele landet hjælper børn og unge, som står uden for foreningslivet, til at få et aktivt fritidsliv i et positivt fællesskab i lokalsamfundet,” udtaler Peter Poulsen, formand for BROEN Danmark. BROEN Danmark har 33 lokalafdelinger og hjælper således børn mange steder i landet.

Vores donationer til BROEN Danmark:

2016: 150.000 kr.

2017: 150.000 kr.

2018: 1.000.000 kr.

2019: 1.000.000 kr.

2021: 1.000.000 kr.

2022: 1.100.000 kr.

2023: 1.100.000 kr.

2024: 1.050.000 kr.

Kontakt

Erik Haumann, sekretariatsleder BROEN Danmark, tlf. 28 59 80 10, erik@broen-danmark.dk

Jane Bech, direktør, Poul Erik Bech Fonden, tlf. 27 57 34 62, jab@poulerikbechfonden.dk

Modtager: BROEN Danmark
Støttebeløb: 1.100.000 kr.
Sted: Danmark
År: 2024
Website: https://broen-danmark.dk/